Igennem en lang årrække har danske antropologer været beskæftiget med udviklingsbistand som forskere, rådgivere, projektmedarbejdere, ledere, administratorer, formidlere, etc.
Nogle har indgået i tværfaglige sammenhænge og har udført et arbejde, der ligger meget langt fra enhver opfattelse af hvad ’antropologi’ er, andre har været i ansættelser, hvor det netop handlede om at lave antropologi.
Dette projekt handler om at kortlægge alle disse antropologers arbejde, samt det institutionelle miljø de har arbejdet inden for, i perioden 1990-2005, for derigennem at skabe et overblik over hvad ’antropologi’ er for en størrelse, hvad ’de antropologiske bidrag’ består af, og hvilke arbejdsbetingelser antropologer har indenfor dette felt. Projektet er mundet ud i en rapport, der kan downloades på denne side.
Undersøgelsen er afsluttet 30. april 2007. Interesserede kan finde den endelige rapport under rapport.
En kortere artikel om projektet er blevet trykt i anthropology news (på engelsk) og i jordens folk (på dansk).
Projektet blev udført af Kresten Kjær Sørensen, som et scholarstipendie finansieret af AUFF(Århus Universitets Forskningsfond). På tidspunktet var Kresten studerende ved Afdeling for Antropologi og Etnografi og projektet relaterede sig direkte til afdelingens prioriterede forskningsområde, ’Udvikling’. Kresten er cand.mag i Antropologi og Økonomi, har lavet feltarbejde i Burkina Faso og er nu ansat i OVE - Organisationen for Vedvarende Energi b.la. med ansvar for et projekt i Vestafrika.
Hvad kan man bruge denne kortlægning til?
1) Man kan se denne kortlægning som en slags 'arbejdsmarkeds-undersøgelse'.
Jeg har primært lavet denne undersøgelse, fordi jeg selv har været nysgerrig omkring hvad man laver, hvor man arbejder som antropolog på dette felt, og hvad det 'antropologiske input' kan siges at være.
2) Man kan se denne kortlægning som en kritik - ikke af faget - men af fagets selvopfattelse.
Jeg forholder mig samtidig skeptisk overfor det billede, der normalt tegnes af faget og fagets rolle, der som oftest er beskrivelser af hvad antropologien 'burde være' eller 'kunne være' og sjældent på en særlig systematisk måde beskriver hvad antropologer rent faktisk laver, og derved hvad antropologien 'er'.
3) Man se denne kortlægning som en kommentar til miljøet omkring dansk udviklingsbistand, hvor en uhensigtsmæssig adskillelse af forskning og bistand dokumenteres.
Derudover har jeg været interesseret i kausale sammenhænge mellem udviklingsbistand og udviklingsforskning og sammenhænge mellem antropologer på tværs af institutionelle grænser: Kan man f.eks. se at en udvikling et sted, har spredt sig til et andet sted? og i hvor høj grad påvirker antropologisk forskning bistandens fokus og prioriteringer?
Hvis man forventer at antropologien spiller en stor rolle i udviklingspraksis, er kortlægningen nedslående læsning, for det er meget svært at se. Det gennemgående træk er, at forskning og bistand foregår i skarpt adskilte verdener, hvor bistandspraksis har en hvis effekt på forskningtemaerne, mens forskningen ikke lader til at have nogen effekt på bistandspraksis.
Siden er sidst opdateret: 9/12-2008
